MØBLER I GENBRUGSTRÆ – GENBRUGSTEAK MED KARAKTER
Møbler i genbrugstræ skabt af gammelt teak med historie, struktur og naturlig patina. Kollektionen rummer blandt andet sofaborde, spiseborde, sideborde, reoler, vægreoler og hylder – designet med et enkelt, nordisk udtryk, hvor det gamle teaktræ får lov til at vise sin karakter.
Træet har tidligere været anvendt blandt andet i gamle huse og bygninger. Nu får det nyt liv i møbler, hvor variationer i farve, struktur og spor fra træets tidligere liv er en del af udtrykket.
MØBLER I GENBRUGSTEAKTRÆ – GAMMELT TRÆ I NYT DESIGN
Genbrugsteak giver møblerne et varmt og levende udtryk, mens det enkle formsprog gør dem nemme at kombinere med både moderne og klassisk indretning. I kollektionen finder du både møbler, hvor træets struktur står tydeligt frem, og modeller opbygget af teakstave eller lameller, der giver et lettere og mere grafisk udtryk.
Møblerne findes i forskellige former og finishes – fra varme mørkebrune nuancer til lysere og mere grålige overflader. Fælles for dem er kombinationen af genbrugsteaktræets karakter og et enkelt design, der lader materialet være en synlig del af møblets udtryk.
TEAKTRÆSMØBLER TIL STUE, SPISESTUE OG SOVEVÆRELSE
Møbler i genbrugsteak kan bruges i mange af hjemmets rum. Til stuen finder du blandt andet sofaborde, sideborde mens spiseborde og konsolborde giver det varme teaktræ en naturlig plads i spisestuen og entréen. Til soveværelset findes mindre sengeborde, der er nemme at placere ved siden af sengen..
Kollektionen rummer også reoler, vægreoler og hylder i genbrugsteak til opbevaring og dekoration. De forskellige størrelser, former og finishes gør det muligt at vælge et møbel, der passer både til rummets funktion og den øvrige indretning.

Genbrugsteak – fra gammelt træ til nye møbler
Teaktræet i kollektionen har allerede haft et liv, før det bliver til et nyt møbel. Træet kommer blandt andet fra gamle huse og bygninger, hvor det tidligere har været anvendt som konstruktionsmateriale. Det sorteres og bearbejdes, så det kan indgå i nye møbler uden at miste de spor og den struktur, der fortæller om materialets historie.
I nogle møbler anvendes genbrugsteakken i større flader, mens andre designs er opbygget af mindre stave eller lameller. Det giver forskellige udtryk og gør det muligt at udnytte det gamle teaktræ på flere måder.
Åretegninger, mærker, mindre ujævnheder og variationer i træet bevares som en del af møblets karakter. Derfor vil to møbler af samme model ikke nødvendigvis være helt ens.
Ofte stillede spørgsmål om møbler i genbrugsteak
Møbler i genbrugsteak har et ensartet udtryk, men der kan forekomme mindre naturlige variationer i træets struktur, åretegninger og detaljer. Møblerne får en overfladebehandling i den valgte finish, som giver farve og udtryk en høj grad af ensartethed. Variationerne er derfor typisk væsentligt mindre end ved vores øvrige møbler i genbrugstræ, men træets naturlige karakter vil stadig kunne ses.
Det afhænger af det udtryk, du ønsker i indretningen. Dark Brown har en varm og mørkere tone, Old Oak giver et lysere og mere naturligt træudtryk, mens Weathered Grey har et mere afdæmpet og vejrbidt udtryk. Fælles for alle finishes er, at træets naturlige struktur og variationer fortsat er en synlig del af møblet.
Ja. Da møblerne fremstilles af genbrugsteak, kan farvenuancer, åretegninger, mærker og andre detaljer variere fra produkt til produkt. Produktbillederne viser modellens og finishens generelle udtryk, men det enkelte møbel vil have sine egne naturlige variationer.
Ja. Genbrugsteak kan sagtens kombineres med andre træsorter og materialer. De varme trætoner fungerer godt sammen med både lyst og mørkt træ samt jern, glas, keramik og tekstiler. Du behøver derfor ikke vælge samme træsort til alle møbler i rummet.
Til almindelig rengøring anbefaler vi at tørre møblet af med en blød, let fugtig klud. Tør spild op med det samme, og undgå stærke rengøringsmidler. Da vores teaktræsmøbler findes med forskellige overflader og finishes, bør du også følge den konkrete vedligeholdelsesvejledning for det enkelte møbel.




































