Kollektion: Recycling

Hvorfor ikke bruge det, der allerede findes?

Hos Sjælsø Living brænder vi for at give gamle materialer nyt liv. Vi skaber møbler og  interiør hovedsageligt af træ og metal – alt fra borde og reoler til knager og dekorativt boliginteriør.

Vi har en særlig passion for gammelt træ med patina. Træ, der tidligere har været en del af et skib, et stillads eller måske et forladt hus. Det slidte udtryk, skabt af sol, regn og tidens tand, giver materialet en unik karakter, som ikke kan kopieres i nyt træ.